Tid til forspirring i vindueskarme, på altaner, i trappeopgange og i parkeringshaver

Foråret er for alvor ved at bide sig fast, og det er nu kun nætterne der byder på frost. Det betyder selvfølgelig at der skal forspirres, hvilket i år for os indebærer et væld af kålplanter, tomater og chilier.

På værkstedet sår vi som i de forgangne år ud i selvvandende forspirringsbakker, og derhjemme i etageejendommen har vi planer om at indtage vores fortrappes vindueskarme, så taghaven kan bugne af grønt allerede fra maj måned af. Men I kan forspirre i alt hvad der kan holde på jord. Mange bruger mælkekartonner til det.

Man kan nemt blive lokket i forårsfælden og få lyst til at at begynde at så og plante bedene til. Men det danske vejr er uforudsigeligt og vi risikerer stadig at få frost, så indtil videre anbefaler vi at I begynder at forspirre planter indendøre, indtil de er klar til at blive plantet ud om en måneds tid. For et par år siden forspirrede vi majs i baggården, I kan se herunder hvordan de tog sig ud efter en måned i vindueskarmen.

God spirrelyst, og del gerne billeder på Instagram med #TagTomat af jeres grønne oplevelser i byen 🙂

Foran vores værksted på Glentevej 70C, er parkeringshaven for alvor taget i brug, vi er glade for den gode modtagelse og ser frem til mange skønne stunder i solen blandt blomstrende buske og planter.

Parkeringshave TagTomat HQ

Parkeringshave TagTomat HQ foråret blomstrer og ramsløgene titter frem

Der lægges nøjsomt frø i vores bakker

Der lægges nøjsomt frø i vores bakker

Vand evt. jorden inden i lægger den i bakkerne

Vand evt. jorden inden i lægger den i bakkerne

Porrer, kål og chilier - vi er klar til 2015

Porrer, kål og chilier – vi er klar til 2015

Tagethes, ærter, græskar og majs klar til udplantning maj 2013

Tagethes, ærter, græskar og majs klar til udplantning maj 2013

Forspirrede majs efter en måned i vindueskarmen - maj 2013

Forspirrede majs efter en måned i vindueskarmen – maj 2013

Forspirring i vindueskarmen på fortrappen

Forspirring i vindueskarmen på fortrappen

+ There are no comments

Add yours