Indbydende terrasse i privat have

For Jens og Henriette på en villavej i Vanløse har TagTomat tegnet og bygget en terrasse komplet med bænk, plantekasser, trappe og hegn i lærketræ. Familiens børn og børnebørn nyder de små, grønne rum og samles ved havebordet, som med plantekasserne har fået en grønnere og mere privat afskærmning ud mod villavejen.
Case: Terrasse i privat have
Ydelse: Produktudvikling, produktion og tilplantning
Partner/kunde: Privat kunde
Placering & årstal: Vanløse 2016

Terrassen i Vanløse er et godt eksempel på, hvordan vi hos TagTomat kan hjælpe familier med at skabe grønne rammer, nærvær og tilgængelighed til krydderurter, blomster og andre planter. Projektet er bygget op med plantekasser og plantekasse-moduler, der skaber små, grønne rum og siddepladser på terrassen. Udover plantekasserne etablerede TagTomat terrassehegnet, espalier og trappe ned til haven – en samlet specialproduktion der skabte et holistisk projekt og en naturlig overgang mellem huset og haven.

Familien har fået nye sanseoplevelser i hverdagen, spændende planter der er nemme at passe og masser af hyggelige stunder på den nye terrasse.

“Det er fantastisk at sidde i mit nye aftenssolshjørne på TagTomats bænk og bare nyde duften af krydderurterne og blomsterne.” – Jens Glindvad

Godt udemiljø og nærvær til planterne på terrassen

Hos TagTomat ser vi stor værdi i at kunne hjælpe familier, der ønsker større tilgængelighed og nærvær til planter i deres private omgivelser. Tænk hvis alle terrasser og altaner var beplantet med grønt, at man kunne høste forskellige spiselige planter og blomster året rundt, se skift i sæsonen og følge planternes vækstcyklus. Vi vil hos TagTomat gerne bidrage til at bringe det grønne tættere på, så du kan få gavn af det både æstetiske og udbytterige naturliv i dit hjem i byen.

Bag terrasseprojektet i Vanløse ligger overvejelser, som tilgodeser familiens ønsker i forhold til:

  • Afskærmning ud mod villavejen for privatliv,
  • valg af egnede planter, der også er flotte om vinteren
  • samt omfang af pasning og pleje.

Plantekasserne og planternes variede højder skaber foranderlige rum

Plantekasserne er med til at definere forskellige rum og funktioner på terrassen, bl.a. har afskærmning været en prioritet grundet terrassens lidt udsatte placering i niveau med huset og front mod villavejen. Vi har arbejdet med forskellige højder på både plantekasserne og beplantningen, der bl.a. har dannet en mere afskærmende ramme om området, hvor havemøblerne er placeret. Udover plantekasserne etablerede vi i den ene ende en bænk med plads til opbevaring af hynder og haveredskaber.

“Vores nye terrasse er helt som vi ønsker at have det. Den skærmer godt for vinden og vejen, uden at vi er barrikaderet bag hegn, hæk og glas.” – Henriette Rasch

De hævede og selvvandende plantekasser, gør det utroligt nemt at passe og tilgå planterne. Højden gør dem behagelige at arbejde omkring og det selvvandende system giver familien mulighed for at tage på ferie uden at skulle tænke på vanding. Vi har taget højde for skygge- og solforhold, planternes former og tekstur samt blomstring over hele sæsonen – alle parametre der har haft stor indflydelse på sammensætningen af de forskellige beplantninger.

Hvis du gerne vil have professionel hjælp til designet af din terrasse eller altan, er du altid velkommen til at kontakte os hos TagTomat. Vi kan vejlede og rådgive dig, og vi kan også stå for hele processen fra idé til indretning og design af specifikke plantemøbler og grønne løsninger.

På terrassen står der fire høje plantekassemoduler med eksternt reservoir, hvor det ene har fastmonteret et espalier, samt et lavt, som vi sælger via vores webshop. Ved projekter og tilpassede ordre betaler kunderne oftes via faktura.

Henriette og Jens har fået en kopi af vores pasningsguide som de bruger til selv at passe plantekasserne i løbet af sæsonnen.

Læs mere om TagTomats rådgivning omkring og design af altaner og terrasser.

This slideshow requires JavaScript.