Community gardening – det spirer i New York

Dyrkning i jorden kan mere end bare at producere grønt. Blogindlæg fra nyeste skud på TagTomat-stammen, Tine Svensson.

Tine Svensson, bybonde i TagTomat, skriver:

I et såkaldt “Community gardening” projekt lavede jeg sidste sommer, i samarbejde med en kok fra The Melting Pot Foundation (Claus Meyers almennyttige fond der bl.a. arbejder for madoplevelser til børn), en summercamp for mindre privilegerede børn i en belastet bydel kaldet Brownsville i det østlige New York.

Her har samme fond lavet en madskole, hvorfra de uddanner udsatte unge indenfor det kulinariske fag. Området er kendt som en såkaldt ’food-desert’, hvilket dækker over et område hvor tilgængeligheden af friske råvarer og ikke mindst information og uddannelse omkring hvad der er sunde madvarer, for længst er udkonkurreret af de lange rækker af fryse-, dåse-, og friturestegt- præfabrikeret fast-food. Men her i denne community garden gror grøntsager og urter som kan sælges til lokal befolkningen. Dette er dog langtfra nok til at kunne forsyne et område og skal mere ses som et symbol på at holde fast i en lille del af naturen midt i byen og et sted hvor man kan vise lokalbefolkningen hvordan grøntsager bliver til.

Bider den!? Squashhøst til summercamp for mindre privilegerede børn i Brownsville i det østlige New York.

Bider den!? Squashhøst til summercamp for mindre privilegerede børn i Brownsville i det østlige New York.

For jeg selv, der er vokset op på en bondegård med jord under fødder og negle, var det en stor øjenåbner at opleve børn mellem 4 og 14 år aldrig have prøvet at plukke for eksempel et basilikum- eller persilleblad og dufte til det og spise det. Vi oplevede nogle børn der rædselsslagen spurgte om den squash vi havde gravet frem af mængden af blade, ville bide dem, for de havde aldrig set sådan en grøntsag før eller i det hele taget set en grøntsag på selve planten før. Relationen mellem disse børn og helt gængse grøntsager fra nederste lag af kostpyramiden var helt væk. Men det var nysgerrigheden heldigvis ikke. Børnene var virkelig interesserede i at bruge disse friske ingredienser og ved selv at hjælpe til med at så frø og høste grøntsager og selv deltage i madlavningen, blev der i det små skabt en lille ændring i opfattelsen af hvad mad er, hvor det kommer fra, hvordan det laves og hvordan det er at spise.

Næring til både jorden og til lokalsamfundet – community gardening

Uddannelse af den næste generations forbrugere i hvordan mad kommer fra jord til bord giver god mening. Men Earth Matters er et komposterings – og uddannelsesprojekt der har vendt denne ligning om og fokuserer undervisningen på vejen fra bord til jord.

Initiativet holder til på Governors Island, cirka 5 minutters færgetur fra Manhattans skyskrabere. Her kommer skoleklasser og andre brugere ud og lærer om forskellige komposteringsmetoder for at sætte fokus på hvad vi gør med vores skrald og hvad vi giver tilbage til jorden. Hvordan man kan gøre jorden mere næringsrig og dermed skabe mere næring til det vi dyrker i jorden, som til sidst ender tilbage på tallerkenerne og skal give næring til os mennesker.

Fra bord til jord. Komposterings- og uddannelsescenteret Earth Matters på Governors Island.

Fra bord til jord. Komposterings- og uddannelsescenteret Earth Matters på Governors Island.

At gøre jorden mere frugtbar end hvad den var før gælder også i et projekt i bydelen Williamsburg i Brooklyn. Her ligger en byggeplads ikke længere øde hen fordi en gruppe unge mennesker har lavet en aftale med ejerne af en stor industrigrund at de kan bruge et areal til at skabe et grønt område for de lokale imens byggeriet står på i andre dele af byggeområdet. Stedet hedder North Brooklyn Farms og flertals endelsen skyldes at præmissen for den urbane farms placering er, at den kan ændre sig i forhold til byggeriet der løbende udvikler sig. På denne måde har farmen nu flyttet sig til sin tredje placering indenfor området. Dette kræver selvfølgelig et stort engagement fra de folk der skal omstille sig og ikke mindst omlægge området, sikre det mod forurening og opdyrke det. Og dette sted er måske i virkeligheden indbegrebet af en urban farm, fordi den løbende udvikler sig sammen med by miljøet. Således at det er det omkringliggende miljø der definerer præmissen for farmen i både omfang, tid og sted idet byen hele tiden udvikler sig.

Stedet bruges til en hel vifte af forskellige tiltag og arrangementer, og de afgrøder der dyrkes på stedet sælges enten i en bod til lokalbefolkningen i området eller som langt det meste af det der produceres bliver det brugt til private arrangementer og middage under åben himmel, hvor farmens kokke laver mad til betalende gæster i haven. Dette er det økonomiske aspekt der gør det muligt at holde stedet åbent for offentligheden som en park i dagstimerne. Men også her er det vigtigste faktisk at vise til lokalbefolkningen at man kan dyrke mad i byen og man oplever en kæmpe interesse udefra omkring arbejdet med dyrkningen.

Dette sted er er blevet mere end en grøn plet hvor der dyrkes urter, blomster og grøntsager. Det er i endnu højere grad blevet et socialt samlingssted for de lokale og en offentlig park. Nogen bruger det som det eneste sted i lokalområdet, hvor deres børn kan rende rundt i bare tæer, rulle sig i blade og få beskidte fingre. Andre dukker op som frivillige uden at ane om roden er oppe eller ned på en plante eller har måske aldrig haft en skovl i hånden før. Men de dukker op med lysten til at prøve det og lære det.

Folk der aldrig ville have tiltalt hinanden og kommet hinanden ved udenfor havens hegn interagerer pludseligt med hinanden over noget så basalt for os alle som det at gro mad.

Da farmen ligger lige i et skel mellem to meget forskellige nabolag er den mest markante ting jeg har noteret mig at stedet kan nedbryde kulturelle, etniske og religiøse barrierer. Folk der aldrig ville have tiltalt hinanden og kommet hinanden ved udenfor havens hegn interagerer pludseligt med hinanden over noget så basalt for os alle som det at gro mad. Det er det, de grønne dyrkningsprojekter og begrebet “Community Gardening” kan, nemlig at vække nysgerrighed, opmærksomhed og interesse omkring de ting der omgiver os, hvad vi putter i munden, hvor det kommer fra og ikke mindst kan det vække en interesse for hinanden.

Dyrkning over jorden – Rooftop farming og iværksætteri

Da New York er en by med flade tage, betyder det at store dele af byens areal fortsat er tilgængeligt, til trods for at være løftet flere eller endog mange etager op fra normal jordhøjde. Dette er der heldigvis mange der har kunnet se en fidus i at udnytte, og tagene bliver i større og større grad brugt som små oaser for både mennesker og dyreliv.

Mange steder er der grønne tage der mest består af hårdføre planter der kan sluge en masse regnvand og fungere som et habitat for fugle og insekter. Men nogle steder har man formået at omlægge arealerne til helt reel dyrkning af madvarer og en rentabel forretning. Det er dog stadig kun få steder det endnu fungerer helt kommercielt, men som eksempel hos Brooklyn Grange i Queens og i Brooklyn eller Eagle Street Rooftop Farm i Greenpoint har de formået at gro flere grene i deres virksomhed, der hver især har en betydning. Betydning kan være både i form af indtægt, formidling, workshops, starthjælp til andre der gerne vil det samme, rådgivning om etablering og vedligehold men også et social aspekt i form af programmer for flygtninge samt skoleklasser der kommer for at lære mere om hvor mad egentlig kommer fra.

Kommerciel urban gardening med socialøkonomiske projekter. Eagle Street Rooftop Farm i Greenpoint.

Kommerciel urban gardening med socialøkonomiske projekter. Eagle Street Rooftop Farm i Greenpoint.

Også myndighederne har set fidusen, da de grønne tiltag på tagene kan tilbageholde en del af de enorme mængder regnvand der belaster et i forvejen overbelastet og utidssvarende kloaksystem i byen. Derfor giver myndighederne ofte økonomisk støtte til disse tiltag  der kan mindske afledning af regnvand og har således også finansieret etableringen af disse urbane farme.

Dyrkning under jorden og uden jord – Potentielt fremtidens dyrkning – i alle mulige og umulige steder.

Flere unge iværksættere er gået sammen i det de har kaldt NYC AgTech Collective og har sat gang i en modbevægelse mod byens golde metal, asfalt, glas og betonoverflader. Med mottoet: ’If you can grow it here, you can grow it anywhere’ har de sat kældre, lagerlokaler og andre steder der normalt ikke er dyrkningsmulige i stævne til netop dyrkning af mad.

Ved at kombinere grønne fingre med teknologi har flere startet deres egne små virksomheder der producerer fuldautomatiserede dyrkningsanlæg som hverken har brug for sollys eller jord for at producere mad, men beror på andre metoder. Som for eksempel hydroponiske anlæg, hvor der tilsættes næringsstoffer til vand der cirkuleres og filtreres til planterne. Sådanne systemer dukker op i større eller mindre skalaer i byen og kan producere mad i store mængder uden at optage normalt dyrkningsareal. Farm One, Farmshelf og Smallhold er eksempler på små virksomheder der lever af at dyrke mad via sådanne anlæg. I større skala har Gotham Greens etableret et mastodontisk anlæg ovenpå et supermarked, hvor alt der produceres sælges i butikken lige under.

Også aquaponiske anlæg, hvor næringsstofferne til planterne kommer fra en dam eller tank med fisk, skyder op. Her optager planterne gødning fra fiskene, således at det filtreres og kommer rent tilbage til fiskedammen. Et eksempel på sådan et system finder man hos Oko Farms eller Edenworks begge i bydelen Bushwick, hvor fisk, vand og planter tilsammen danner et lukket symbiotisk system, hvor kun foderet til fiskene tilsættes udefra.

Aquaponisk anlæg hos Oko Farms i Bushwich, New York. Næringsstofferne til planterne kommer fra en dam/tank med fisk.

Aquaponisk anlæg hos Oko Farms i Bushwich, New York. Næringsstofferne til planterne kommer fra en dam/tank med fisk.

Disse systemer rummer mange spændende muligheder for tiltag der kan give et bud på noget af fremtidens fødevareproduktion i byen. Systemer som vil kunne gøre frisk mad tilgængelig i de områder der ellers karakteriseres som ’food-deserts’. Eller til den enkelte der gerne vil dyrke noget til sig selv derhjemme, lodret dyrkning på vægge, til restauranter der selv producerer nogle af deres råvarer få meter fra hvor de skal bruges, og supermarkeder der sparer alle mellemmændene og dyrker i deres kælder eller på deres tage og kan plukke, pakke og sælge direkte i butikken.

Alle disse systemer handler om at få et udbytte på så lille et areal som muligt. Yderligere kan man også håbe at, det at producere mad i byen tæt på de mennesker der skal indtage den, kan komme til at betyde at folk ikke er ligeså distanceret fra hvad de indtager. Potentiel set kunne dette være en brik i spillet om at mindske det enorme spild af madvarer der hersker i dag.

Så selvom man ofte tænker New York City som den store asfaltjungle med fuld fart og knald på både neonlys og armbevægelser, så er der også plads til de grønne initiativer – med alt hvad de indebærer og fører med sig.


Skrevet af Tine Svensson

Bybonde i TagTomat.

Fysioterapeut og kandidatstuderende på RUC i Sundhedsfremme og byplanlægning.

Flyttede med sin mand til New York for halvandet år siden, hvor begge arbejdede for Claus Meyers projekter og har været en del af forskellige urban farming projekter rundt i New York City igennem denne periode.

Se flere af Tines billeder fra urban gardening projekter i New York herunder