Altankasser, møbler og planter til Anna og Simons lille altan

Anna, Simon og Morris har fået leveret planter, altankasser og bænke med plantekasser og opbevaringsrum til deres lille have i højden. Her har de fået et grønt uderum til hyggelige stunder året rundt.
Case: Indretning af Anna og Simons lille altan i baggården
Ydelse: Altankasser, møbler og planter til den lille altan, rådgivning om design og beplantning
Partner/kunde: Anna og Simon på Nørrebro
Placering & årstal: Sydvendt altan på Nørrebro 2017
Indvendige mål på altan: 123×237 cm

På en altan i en baggård på Nørrebro sidder Anna og nyder en kop the. Her kan hun tage en pause og følge årstidens gang. Hun sidder på sit nye TagTomat altanmøbel i corten og lærketræ. Foruden siddeplads indeholder møblet en selvvandende plantekasse beplantet med en blanding af en- og flerårige planter. Tallerkensmækker og solsikke har blomstret hele sæsonen, og er parat til at visne bort. Det giver mere plads til de flerårige planter, der pludselig bliver synlige i bedet.

Jeg nyder at sidde på vores bænk på altanen, dufte til krydderurterne i altankasserne og drikke en kop frisk the lavet af urter fra altanen. Det giver en dejlig ro og plads til fordybelse efter arbejde eller i weekenden.

Anna Elena Petersen
Anna nyder en kop the på sin kombinerede bænk og plantekasse

Anna nyder en kop the, lavet af friske urter fra altankassen.

I plantekassen er der bl.a. stedsegrønne planter i form af fyr og jordbær, og der er løvfældende planter i form af oregano og røllike. Når frosten rigtigt sætter ind, vil de løvfældende planter som oregano og røllike ikke være synlige i bedet, men de kommer igen til foråret. Til gengæld har man glæde af både fyr og jordbær, som står med grønne blade året rundt.

Selvvandende plantekasse i en cortenkumme på 120cm, og ved siden af er Mads fra TagTomat ved at installere et bænkmodul på 80cm.

På altanens gelænder hænger to altankasser med beplantning, som TagTomat’s bygartner har udvalgt til familien. Anna og sønnen Morris snakker om, hvad de forskellige planter hedder og hvilke planter man kan spise, mens de smager på dem.

I altankasserne, som er vores KøkkenKasser, er der bl.a. timian, kål og japansk stargræs. Det er alle stedsegrønne planter. Timian kan man høste nænsomt af hele vinteren.

Anna og Morris smager på urterne i altankasserne.

Anna og Morris smager på urterne i altankasserne.

Der er tradition for, at altanplanter er enårige planter, der indkøbes hvert år, ligesom mange ofte smider alle planter ud og køber nyt både forår og efterår. Det er spild af ressourcer. Hver gang man køber en ny plante, har det kostet masser af energi til dyrkning samt produktion af potte at fremstille planten.

Man kan sagtens have flerårige planter på sin altan, som man supplerer med enårige af egen avl. Det kræver blot, at man tænker lidt anderledes i sit plantevalg, og finder sin egen, måske utraditionelle, æstetik på sin altan. Fx er alle slags havekål gode at plante som en efterfølger til de blomstrende enårige planter.

Kål er en oplagt plante at sætte i plantekasser på altanen eller terrassen.

Kål er en toårig, stedsegrøn plante. Ud over at stå smuk og grøn hele vinteren blomstrer den det følgende forår, med velsmagende, gule blomster. Når blomsterne er spist, eller kålplanten er afblomstret, slutter dens livscyklus, og kan udskiftes med. fx frø af morgenfrue eller tallerkensmækker, der efterfølgende vil blomstre hele sommeren og efteråret med. Kål og sommerblomster kan således være et supplement til en flerårig, stedsegrøn beplantning, der udgør bedets base.

Altankasse med kombineret bænk og opbevaringsrum

Under siddepladsen har Anna et opbevaringsrum til haveredskaber, krukker og andre ting.

Morris’ far Simon kommer ud på altanen. Han spørger Morris, om der er nogle af bladene der kan bruges til madlavningen. Med altanen har den lille familie fået et fint, lille uderum til hyggelige stunder med friske luft i grønne omgivelser.

Efter vi fik sat altankasserne op fra TagTomat har det været nemt at få Morris til at opleve de forskellige smage og teste sanserne i vores lille altanhave og i køkkenet. At TagTomat så også kunne levere det hele til døren er bare et ekstra plus.

Simon Enggaard
Altankasser i træ ophængt på altanens gelænder

Simon, Anna og Morris smager på krydderurterne inden de bruger dem til aftensmaden.

TagTomat er stolte over at have hjulpet Anna og Simon med at indrette og beplante deres fine altan.

Altanen er indrettet med:

  • multifunktionelle altanmøbler. Ideelt til den lille altan
  • tunge materialer som står stabilt i al slags vejr
  • planter: fyr, jordbær, oregano, røllike, timian, kål og japansk stargræs

Udover vores indretnings- og beplantningsekspertise, er følgende TagTomat produkter fra vores webshop brugt:

Se alle vores produkter til altanen

This slideshow requires JavaScript.