Greenbuilding – TagTomats take på Teambuilding

Fire gode råd til, hvordan du som medarbejder og leder kan gøre din arbejdsplads mere bæredygtig

Vi slukker lyset efter os, når vi forlader kontoret og vi bruger mindre printerpapir. Det er initiativer, vi ofte betragter som de lette lavt hængende frugter i en bæredygtig omstilling. Men hvordan kommer vi videre derfra og øger ambitionerne eller målsætningerne? TagTomat har samlet fire gode råd til hvordan, du kan komme i gang med flere bæredygtige initiativer på din arbejdsplads. Med de fire råd i baglommen kan du tage stafetten på din arbejdsplads, og få både kollegaer og ledelse med ombord.   

1. Skab et fællesskab med dem, der kan, vil og brænder for det

Der skal kun to mennesker, der brænder stærkt for den samme ide til at skabe et fællesskab. I de mange projekter, vi har lavet i TagTomat er vores allervigtigste erfaring, at fællesskabet er den bedste katalysator for forandring. Start med at lufte dine tanker højt ved kaffemaskinen, til frokosten eller til fredagsbaren. Du kan med det samme fornemme, hvem der bliver smittet med din entusiasme. Glem nej-sigerne, dem med de korslagte arme og tvivlen i øjnene. Fokuser alene på at skabe sammenhold og følgeskab med dem omkring dig som vil, kan og brænder for det. I bliver frontløberne, som med handlekraft og skabertrang, kommer til at inspirere andre til at følge trop. 

Vi blev selv ret forbløffede over hvad fællesskabet kan udrette, kort tid efter vi havde bygget en taghave for Miljøstyrelsen, hvor vi også havde afholdt workshop for medarbejderne og sammen plantet haven til. Da fik vi nemlig at vide, at vi ikke længere behøvede at komme og passe deres planter. Medarbejderne var nemlig gået sammen i et fællesskab på tværs af afdelinger, og havde besluttet, at de fremover ville passe og pleje deres egne planter. Og ikke nok med det, så begyndte de også at samle cigaretskodder op efter deres rygende kollegaer. Det er et rigtig godt eksempel på fællesskabets kraft, og hvordan ét bæredygtigt initiativ ofte spreder sig som ringe i vandet.  

Læs mere om det grønne fællesskab i Miljøstyrelsen her:

De engagerede medarbejdere står selv for driften af tagterassen. Foto: Kirstine Kiilerich.

2. Grib øjeblikkene hvor der er højt til loftet

Der er som regel masser af anledninger i løbet af året, hvor der bliver talt om, hvor en virksomheden er på vej hen, når I f.eks. drøfter strategi, kunderelationer, ledelse eller kommunikation. Her kan der være gode åbninger, hvor I kan sætte bæredygtighed på dagsordenen. Grib øjeblikkene og luft dine tanker, om hvordan I som virksomhed kan gøre en forskel socialt eller miljømæssigt i samfundet. Jo stærkere forbindelsen bliver mellem jeres initiativer, og virksomhedens strategi og formål, desto bedre forudsætninger er der for, at initiativerne får rodfæste. 

I TagTomat har vi virksomheder, der kommer og bruger vores grønne og inspirerende showroom til at sætte den helt rigtige stemning og ramme på en strategidag, hvor der f.eks. skal drøftes emner som bæredygtighed og FNs verdensmål. Ofte har vi kickstartet dagen med foredrag om TagTomats egen rejse fra hobbyprojekt med tomater dyrket på taget af et skraldeskur til et grønt firma med webshop, showroom og medarbejdere på lønningslisten. Vi har tilrettelagt Greenbuilding workshops, hvor medarbejderne selv har fået fingrene i mulden og mærket sanseligheden ved at komme tættere på naturen. Vi planter frø, der spirer længe efter at workshoppen er slut, og som kan sprede sig langt ind i virksomhedernes videre arbejde. Med vores workshops er vi med til at modne et mindset, skabe en mere grøn bevidsthed, og det er ofte første skridt på vejen i retning af en virksomheds rejse mod mere bæredygtighed.            

Læs mere om det grønne fællesskab og workshop hos Meyers Madhus her:

Tilplantingsworkshop og teambuilding hos Meyers Madhus

3. Hav ledelsens støttende hånd i ryggen

Selvom vi i TagTomat elsker udtrykket ”hellere bede om tilgivelse end tilladelse” så er det en god ide at have ledelsens støtte i ryggen, hvis du vil igangsætte nye initiativer. Hvis ledelsen er enig i, at bæredygtighed er en prioritet, kan du lettere komme igennem med initiativer, som kan gennemføres i arbejdstiden.  

Vi har I TagTomat været med til at indrette mange grønne og frodige kontormiljøer med møbler og beplantninger, hvor det efterfølgende har været medarbejderne, der har passet planterne i arbejdstiden. Det er en god investering for virksomheden på flere niveauer. Indretningen er med til at styrke virksomhedens brand og identitet som grøn og bæredygtig. Medarbejderne tager ejerskab for at arbejdspladsen er et rart sted at opholde sig. Derudover så har planterne luftrensende effekter, der bidrager til at skabe et sundt indeklima og rense for forurening fra f.eks. IT-udstyr og andre genstande.  

Læs mere om hvordan de i Baldersgården løfter i flok og får mest ud af budgettet:

Baldersgården, 2018. De (tunge) sedummåtter genbruges fra det gamle skur. Foto: Kristine Kiilerich.

4. Brug hvad du har ved hånden og tænk kreativt, hvis du har brug for midler

Sidst men ikke mindst skal du vurdere, om dine initiativer vil koste penge at gennemføre. Uanset om initiativet er materielt eller immaterielt, vil der oftest være nogle udgifter forbundet med det. Det er selvfølgelig lettest, hvis din arbejdsplads vil støtte op om det, men ellers er der andre gode måder at finde midler på. Du kan starte en crowdfunding kampagne, afholde en auktion med donerede værdigenstande eller arrangere en fundraisingfest. 

Undersøg også om virksomheden har materialer eller andre ressourcer liggende, som kunne bruges til formålet. I TagTomat har vi et stort lager af materialer fra tidligere projekter liggende. Vi upcycler for så vidt muligt dvs. at vi giver affald eller overskydende materialer nyt liv i andre produkter.   

Læs mere om Danish UpcycleTM – TagTomats tilgang til genbrug:

Danish Upcycle i TagTomat

Kontakt og mere info

Vi håber på, at vi har inspireret dig til mere handlekraft og skabertrang på din arbejdsplads. Er du nysgerrig for at vide mere om TagTomats arbejde med Greenbuilding, kan du læse mere her: https://www.tagtomat.dk/greenbuilding/

Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte os på tlf +45 7199 1966 eller info@tagtomat.dk