Stiklinger af indendørsplanter, pt. 2

Du kan lave stiklingerne hele året rundt, men det er en oplagt måde at få jord under neglene på, nu når efteråret har ramt os, og udendørssæsonen er ved at være slut. Her er en hurtig guide til, hvordan du selv laver stiklinger. Som en del af vores forsøg og formidling er vi også begyndt at lave kurser i stiklinger. At lave stiklinger er for alle temperamenter, det kan tage fra 3 uger til 9 måneder, alt afhængigt af hvilken plante og metode du vælger.

Vores forsøg – test af forskellige metoder

For en måned siden, forsøgte vi at lave stiklinger vha. tre forskellige metoder: Stængelformering i vand og jord, bladformering og airlayering. Nogle metoder har vi brugt længe, og andre metoder var helt nye for os. På vores forum lægger vi løbende udførlige guides og andet spændende materiale op, så hop derover efter du har læst det her, hvis du vil have trin-for-trin-guide til de forskellige metoder.

1. Stængelformering i vand eller jord

Den nok nemmeste måde at lave stiklinger på, er ved at sætte en stængel med blade i vand. Vi har længe lavet stiklinger på den måde, det kan gøres hele året og det virker. Forsøgsplanterne i denne omgang er bl.a. en Swiss Cheese Plant (Monstera adansonii), men du kan gøre det med mange andre planter også, f.eks. hjertephilodendron (Philodendron scandens), guldranker (Epipremnum aurerum), fiskeben (Marantha tricolor) og avocado (Persea americano)

Her har vi sat stiklingerne i en lille krukke med jord.

Sådan gør du:
Du skal bruge et stykke af stænglen, og sørg for at du har en node med (en node er et botanisk term for stykket på en stængel, hvor en bladstilk hæfter, og det er herfra planten vil sætte rødder).

Noden er vigtig at få med, fordi det er derfra rødderne vokser. Der, hvor bladet hæfter på stænglen, kan du se to små brune udvoksninger. Det er er starten på rødder.

Sæt stiklingen i et glas vand et lyst sted, men ikke i direkte sollys og snart vil du se rødderne begynde at vokse. Når der er min. 2 rødder, som er ca 4 cm lange, vil du kunne plante stiklingen over i en potte med jord. Du kan også fra start sætte din stikling i en potte med jord. Sørg for at der er hul i bunden af din potte eller andet dræn, og for at jorden er fugtig.

Vi har sat stiklingen i et reagensglas i vores stiklingestation. Du kan ane noden under vand i venstre side.

Stængelformering er et godt sted at starte, hvis du aldrig har lavet stiklinger før. Hvis du har gang i mange stiklinger på én gang, kan vi anbefale vores stiklingestationer af 2. sorterings gulvbrædder, eller du kan samle gamle syltetøjsglas (så du ikke bruger alle dine drikkeglas).

2a. Bladformering af sukkulenter

Sukkulenter er både nemme at holde, men også super nemme at formere.
Vi brugte en lille sukkulent, som efterhånden så lidt amputeret ud, fordi den havde mistet de øverste blade efter lidt for mange flytninger rundt i butikken.

En amputeret sukkulent, som har set pænere dage.

Sådan gør du:
Fyld en krukke med vækstler og tør jord, pluk bladene af sukkulenten og læg bladene oven på jorden i en rund cirkel. Det er vigtigt at sørge for, at du plukker bladet af så tæt på stænglen som muligt. Det er kun fra dét punkt, hvorpå den hæfter på stænglen, at den kan udvikle rødder.

Bladene er lagt oven på tør jord til at starte med, så den får lov til at heale såret, der er kommet fra afbrækningen.

Jorden skal i første omgang være tør, fordi bladet skal have lov til at hærde såret, der er kommet, efter at du har brækket det af stænglen. Når bladet efter 7-14 dage har hærdet såret, skal bladet stikkes ned i jorden og jorden skal holdes fugtig, men ikke våd. Det kan gøres med en forstøver hver-hveranden dag. Så begynder vente-gamet, og du vil på et tidspunkt se en lille ny plante spire frem, som du senere kan flytte over i sin egen potte.

2b. Bladformering af smaragdblad

Vi troede kun man kunne tage stiklinger fra smaragdblad (Zamioculcas zamiifolia), ved at dele rhizomet (en underjordisk knold, hvorfra planten får næring), men iflg. forskellige blogs på nettet, se fx her og her, kan det også gøres med blade. Men det tager op imod 9 måneder, så vi væbner os med tålmodighed.

Iflg. nettet (f.eks. her) burde det også kunne lade sig gøre at sætte en stængel i vand, men vi har været lidt skeptiske omkring det, fordi det ikke er lykkedes de gange, vi selv har forsøgt. Men! Nu har vi set det ske med egne øjne, og prøver selv. En gang til.

Ella er i gang med at brække bladene af en smaragdblad.

Sådan gør du:
Formeringen af smaragdblad fungerer på samme måde, som ved sukkulenter – du skal bare sørge for at stikke bladet godt ned i jorden, når det har hærdet, fremfor at lade det ligge på overfladen af jorden.

Bladene er stukket godt ned i jorden, så de kan danne rødder.

3. Airlayering af træer

Airlayering er nyt for os, så vi er meget spændte på resultatet. Metoden kan bruges på træer. Vi har gjort det på en gummifigen (Ficus elastica), som havde tre sidegrene tæt på jordoverfladen.

Barken skal fjernes. Man skal passe på at man kun skærer i barken, og ikke kommer til at skære hele grenen af.

Sådan gør du:
Kort fortalt skærer du et stykke bark af hele vejen rundt om det, du vil have som stikling, folder fugtigt mos omkring, og binder det ind i plastik, som sørger for at holde på fugten. Du kan tjekke om mossen stadig er fugtig 1 gang om ugen eller hver 14. dag.
På træer bliver næringsstoffer og vand transporteret i barklaget, så ved at fjerne barken, og lægge fugtig mos omkring, provokerer du din stikling til at hente vand derfra, og dermed udvikle rødder. Når stiklingen har udviklet en lille håndfuld rødder, kan du skære stiklingen fri fra moderplanten og plante den over i sin egen potte.

Vi lægger mos omkring det barkløse stykke, inden plastikken bliver bundet omkring.

Hvis du vil lære mere…

Vi opdaterer løbende vores erfaringer med stiklinger på forum.tagtomat.dk, og vi afholder løbende kurser, så I kan blive gode til at lave jeres egne planter. Find de kommende kurser her.