Arvelovene, som beskriver hvordan egenskaber bliver nedarvet gennem generationer, blev i 1866 beskrevet af Gregor Mendel, som eksperimenterede med ærter og ærteblomster.
På illustration 1 ser du 3 generationer af ærteblomster. De to blomster i generation 0 (en hvid og en lilla) bestøver hinanden, og der dannes ærter. 4 af disse ærter sås og bliver til blomsterne i generation 1 (F1). To af blomsterne fra generation 1 bestøver hinanden, og således dannes generation 2 (F2).
Opgave 1.3a:
Hvilken genotype (navngives fx A eller B) og fænotype (farve) har de to blomster i generation 0.
Opgave 1.3b:
Hvilke genotyper har blomsterne i generation F1 og F2? Hvis du har en printer, kan du printe illustration 1 og skrive genotyperne under blomsterne. Ellers kan du selv tegne en skitse og skrive genotyper på denne.
Når der tages frø af afgrøder, vælges frøene fra de bedste afgrøder hvert år til videre dyrkning. På den måde fremavles de egenskaber, vi helst vil have hos vores afgrøderne. Det kan være tomatplanterne med de største tomater eller de planter, som udviser størst resistens mod forskellige plantesygdomme. På illustration 2 ser du et skema med ærter. Nogle af ærterne er grønne, andre gule. Nogle er flotte og runde, andre er små og rynkede.
Opgave 1.3c:
Skriv genotyper på de forskellige ærter i generation F2. Som hjælp kan du først skrive de forskellige genotyper, som ærterne fra generation 1 (F1) giver videre i de markerede bokse. Hvis du har en printer, kan du printe illustration 2 og skrive genotyperne under blomsterne. Ellers kan du selv tegne en skitse og skrive genotyper på denne.
R = rund, r = rynket, Y = gul, y = grøn.
Opgave 2d:
Hvilke ærter, skal vi bruge til videre dyrkning, hvis vi vil være helt sikre på kun at få runde grønne ærter. Kan det i praksis lade sig gøre?
