Opgave 2.5: Svampejagt og skoven

4. april 2020
Denne opgave hører til TEMA 2 i vores UndervisningsKit til fjernundervisning og klasseundervisning. God fornøjelse!

Opgave 4a: Tag på svampejagt i en skov eller park med træer. Se hvor mange svampe, du kan finde og udfyld informationerne i skemaet. Husk også at tage billeder af det, du finder.Brug forklaringerne og bestemmelsesnøglen til hjælp, når du skal bestemme dine svampe og tag gerne en svampebog med, hvis du har en.

Du finder skema, forklaringer og bestemmelsesnøgle i PDF-filen her:

Svampenøgle_arbejdsark_2020-04-06_AV

En del af opgaven handler om svampenes morfologi. Hvis du sammenligner med et æbletræ, så svarer den del af svampe som vi oftest ser til æblet. Det kaldes frugtlegemet. Resten af svampen (altså hvad der egentligt er selve svampen, og svarer til æbletræets grene, stamme og rødder) kaldes myceliet. Det er det hvide, du kan se i dit dyrkningskit.

En anden del af opgaven handler om at bestemme svampenes levevis – de kan 1) være nedbrydere, som omdanner dødt træ og visne blade, 2) leve i symbiose med træer, hvor myceliet omgiver træets fine rødder, og der udveksles næringsstoffer og sukkerstoffer eller 3) parasitter, hvor svampen lever på levende træer, og suger livet ud af dem.

Hvis du vil læse mere om svampe, så download vores gratis materiale om svampe her.

Opgave 4b: Overvej hvilke forskellige interesser og aktører, der er i skoven, (hvad bruger vi skovene til i Danmark?). Hvad skal der tages hensyn til, når vi planlægger naturforvaltning af vores skove? Hvad er vigtigst at prioritere, synes du?