Hjemmeskole: Forløb 1 – bier, blomster & bivokswraps

15. januar 2021
Forløbet her har fokus på bier og blomster. I kommer til at arbejde med de egenskaber, der er i honning og bivoks, hvad vi kan gøre for at forbedre vilkårene for de andre bestøvende insekter, vi har i Danmark, og hvordan vi som mennesker også kan spise blomster. Som en del af forløbet skal I lave jeres egne bivokswraps og sprede blomster i byen.

Praktiske aktiviteter til forløbet:

Bivoks har mange gode egenskaber, og når I laver jeres egne bivokswraps ud af gamle tekstiler, der samler støv i jeres skab, arbejder I med, hvordan vi kan undgå at bruge en masse ressourcer på madindpakning som folie eller sølvpapir.

Til at lave jeres egne bivokswraps skal I bruge bivoks, gamle bomuldstekstiler og div. redskaber. Se hvordan I gør i guiden her: Guide til bivokswraps og frøbomber (A4-PDF) . Der følger en printet guide med når du køber vores hjemmeskolekits.

Herudover kan I så en håndfuld insektvenlige frø, og evt. lave og kaste en håndfuld frøbomber på en bar plet jord et sted i byen.

Hvis I ikke allerede har tingene derhjemme, kan du kan finde det grej, I skal bruge her: Hjemmeskolekit 1


Opgaver I kan lave til forløbet: Bier, blomster & Bivokswraps

1. Lav jeres egne bivokswraps: Hvor meget emballage, kan I spare (fx på en uge) ved at genbruge jeres bivokswraps frem for at bruge ny indpakning af diverse madvarer? Hvilke egenskaber gør, at bivoks er velegnet til madindpakning? Hvorfor giver det mening at bruge gamle tekstiler, I allerede har?

Når I laver jeres bivokswraps, så overvej elementer omkring designet af jeres wraps: Hvordan skal stoffet se ud? Giver det mening at producere forskellige størrelser? Hvilken værdi har jeres bivokswraps, hvis I ser på det med æstetiske, funktionelle og kommunikative briller?

2. Honning: Bivoks, som I har brugt til jeres wraps, er det som (honning)bierne bygger celler af i bistadet. Cellerne bruges både til yngel, til at gemme pollen og til at opmagasinere honning. Pollen er biernes proteinkilde, mens honning er deres sukkerkilde, som giver energi. Men hvordan laver de honning? Og hvad er det, som bestemmer honningens smag og farve? Kig og smag gerne på honning, kan du smage sukkerstoffet? Hvis du har forskellige honninger, kan du så smage forskel?

3. Bestøvning: Når bierne flyver fra blomst til blomst og samler nektar og pollen, er de med til at bestøve vores blomster. Hvordan foregår bestøvning? Og hvorfor er det så vigtigt – ikke kun for planterne – men også for os mennesker?

4. Bestøvende insekter: Udover honningbierne er der mange andre insekter, som bestøver vores blomster. Der er omkring 292 forskellige arter af vilde bier, forskellige sommerfugle (både dagsommerfugle og natsværmere) og andre insekter som biller og fluer. Men ikke alle tiltrækkes af alle blomster. Nogle er ret kræsne.
Hvor kan du så nogle “insektvenlige frø”? Hvad har de brug for, for at vokse? Kan alle planter vokse lige godt alle steder? Hvad dækker begrebet ”insektvenlig” over?

5. Spiselige blomster: Det er ikke kun bier og andre bestøvende insekter, som kan spise blomster. Det kan mennesker også. Hvor mange spiselige blomster har I set før? Voksede de i naturen eller i en have? Find på en ret, hvor der indgår spiselige blomster.

6. Byens biodiversitet: Lav evt. en håndfuld hjemmelavede frøbomber (små jordkugler med blomsterfrø), og kast dem på en bar plet jord et sted i jeres have eller i byen, og hold øje med hvordan de udvikler sig. Udover at sørge for flere blomster, hvad kan vi så gøre for at styrke biodiversiteten i byen?


Fag i forløbet:

Ved at arbejde med ovenstående opgaver har I arbejdet med: Natur/teknologi eller biologi, geografi, billedkunst eller håndværk&design og madkundskab. I kan også bruge de undersøgende opgaver som en skrive- eller formidlingsøvelse, og dermed også arbejde med dansk.