Hjemmeskole: Forløb 2 – mikrogrønt og urter

15. januar 2021
Forløbet her har fokus på planters vækst og dyrkning i byen. Gennem dyrkning af mikrogrønt kommer I til at følge spiring og vækst helt tæt på. Herudover kommer I til at arbejde med planters opbygning, livscyklus og hvordan fødevareproduktion kan finde plads i byen.

Praktisk aktivitet:

Som en del af forløbet skal I dyrke mikrogrønt i jeres egne beholdere. Mikrogrønt er forskellige spirer (ligesom karse), som du kan dyrke året rundt i din vindueskarm. Samtidig er det ved at vinde frem i bylandbrug verden rundt, hvor professionelle dyrker mikrogrønt til restauranter og private.

Når I skal dyrke mikrogrønt skal i bruge en beholder – meget gerne hjemmelavet, et vækstmedie (fx hampefibre), lidt vækstler eller småsten og frø godkendt til indendørs dyrkning (testet for e.coli-bakterier). Se hvordan I gør i guiden her: Guide til at dyrke mikrogrønt (A4-PDF). Der følger en printet guide med når du køber vores hjemmeskolekits.

Hvis I ikke allerede har tingene derhjemme, kan du kan finde det grej, I skal bruge her: Hjemmeskolekit 2


Opgaver I kan lave til forløbet:

1. Dyrk jeres eget mikrogrønt: Brug beholdere I allerede har i forvejen eller lav dem selv. I kan fx lave dem ud af mælkekartoner, og samtidig snakke om hvorfor det giver mening at upcycle mælkekartonen. Hvor var den ellers endt? Hvad sparer I ressourcer på?

Hvis I laver beholderen selv, så arbejd med forskellige måder, den kan se ud på. Hvor stor skal den være? Hvordan kan I udnytte jeres materiale (fx mælkekartonen) mest muligt og undgå restaffald fra ”produktionen”? Kan I udforme den lidt kunstnerisk, så den også får æstetisk værdi?

2. Forsøg: Lav evt. 3 dyrkningskit og brug dem til at opstille et forsøg, hvor I enten undersøger hvad der sker, hvis planterne får forskellige mængder lys eller hvis I tilsætter ekstra næring. Find evt. inspiration her [LINK TIL OPGAVE FRA FJERNUNDERVISNING]

3. Spiring: Hvorfor behøver mikrogrønt-frøene ikke ekstra næring for at spire? Hvad sker der, når de spirer? Hvorfor skal I bruge hampemåtte og vækstler til dyrkningen?

4. Bylandbrug: Vi ser efterhånden flere og flere fødevareproduktioner rykke inden for bygrænserne. Hvilke fordele/ulemper er der ved at dyrke eksempelvis mikrogrønt i byen? Kan I finde andre eksempler på dyrkning af fødevarer end mikrogrønt?

5. Plantens dele: Lav en tegning af en plante med forskellige dele som rødder, stængel, blade, blomst, frugt, rodhår, sideskud. Hvilken funktion har de forskellige dele? I kan evt. bruge jeres mikrogrønt som model-plante.

6. Urternes livscyklus: Mikrogrønt er i virkeligheden små spirer, som ikke får lov til at vokse færdig. Plantede vi dem ud i stedet for at høste dem, ville mange af dem blive til ”voksne” planter, som du normalt kender som grøntsager, blomster eller krydderurter. Det kan fx være broccoli, solsikker eller dild.

Urter (= planter som ikke har ved, altså ikke busker, træer osv.) kan leve et eller flere år. Hos de enårige planter spirer frøene om foråret, så vokser planten op, sætter frø og visner og dør i efteråret. Forskellen på de flerårige planter er, at de visner ned om efteråret, men rødderne lever videre, og til foråret spirer de på ny.

Tegn de to former for livscyklus og find eksempler på enårige og flerårige krydderurter.

7. Krydderurter og mikrogrønt som fødevarer: Find eksempler på retter, hvor krydderurter eller mikrogrønt er en vigtig ingrediens. Prøv også at finde på en ny måde at bruge enten krydderurter eller mikrogrønt.


Fag i forløbet:

Ved at arbejde med ovenstående opgaver har I arbejdet med: Natur/teknologi eller biologi, geografi, billedkunst eller håndværk&design og madkundskab. I kan også bruge de undersøgende opgaver som en skrive- eller formidlingsøvelse, og dermed også arbejde med dansk.