Foråret bringer palletanke til højbedsmøbler og Fortovshaver – guide til forspirring

Så starter den grønne del af 2014 !!

Kære alle

De seneste par måneder er gået med en masse spændende møder og snakke med samarbejdspartnere fra Køge til Amager og Vejle.

Nyt hovedkvarter til TagTomat housewarming til juni:
Jeg har taget springet ud som grøn iværksætter på fuld tid, og har lejet en 60m2 gammel garage i Dare2Mansion | Vermundsgade 13-15 | 2100 KBH Ø på grænsen mellem Nørrebro og Østerbro. Der vil blive afholdt housewarming når solen skinner til juni, men I skal være velkomne til at kigge forbi før :-)

Twitter løs som ugens Københavner
Fra den 13. marts til den 18. marts, vil jeg skrive om løst og fast på @koebenhavner

Grønne samarbejder i 2014 :-)
Glæder mig til samarbejder med jer alle sammen :-)

/Mads

Fortovshaven i sne og sol

Grundlaget for at jeg har taget springet som grøn iværksætter skyldes al den gode feedback jeg har fået på især Fortovshaven. Det er med udgangspunkt i de principper at jeg i år skal udvikle og opsætte højbedsmøbler og Fortovshaver i det københavnske gadebillede.

Herover er beboerne i gang med at male Fortovshaven i slutningen af juli 2013, og her til venstre har sneen dækket højbedene i slutningen af januar 2014.

Det først projekt i år - Fortovshaver på Ungarnsgade

Den 29. marts bygges der fortovshaver faciliteret af Miljøpunkt Amager og støttet af Amager Lokaludvalg.

Kig forbi, få fingrene i jorden, skrue et par brædder på og møde ligesindede grønne ildsjæle.

Du kan læse mere på deres FaceBook-gruppe: Ungarnsgades grønne gadenetværk.

Den første ansatte i taghaven

Jeg har hyret den gode Lasse der til dagligt driver projektet "Plantelaboratoriet" i Osramhuset. Laboratoriet er et AquaPonisk anlæg, hvor fisk og dyrkning af grønt indgår i et samlet kredsløb.

Lasse er ansat som studentermedhjælp og skal hjælpe mig med at samle viden inden for en masse spændende ting.

Du kan læse om krebs, aborrer og grønt på deres FaceBookside Plantelaboratoriet