Så gik det forår - 10000 tak for samarbejder og godt humør - vi har skabt grønne jobs !!

Kære alle

Jeg vil først og fremmest gerne undskylde for at jeg ikke har fået sendt nyhedsbrev som lovet en gang om måneden. Men der har simpelthen været så travlt i vores værksted, og TagTomat er det der på moderne danske kaldes "væksted" fra nul ansatte i februar til to fuldtidsstillinger ud over undertegnede her ved udgangen af maj måned.

Herunder ser i den installation som Lasse min studentermedhjælp har bygget til dyrkning af grønt på vertikale flader, og som min datter Siri vander lystigt mens akvariepumpen sørger for planternes overlevelse.

Botanisk Havedag den 1. juni fra 11-17

På søndag er der åben have i den fantastiske Botaniske have, hvor vi laver workshops med selvandende krydderurteskjulere hver hele time. Kig forbi og bliv inspireret til at dyrke grønt i din hverdag under temaet fra "Pant til Plante".

Fem gratis rundvisninger i juni måned med udgangspunkt i Nørrebros byhaver

Kom med på grønne og helt gratis by-havevandringer i juni og få en naturoplevelse i den tættest befolkede bydel i København! Her er nemlig masser af byhaver, taghaver, gårdhave og grønne projekter!

Alle rundvisninger har forplejning og en lille workshop indbygget, så I får som deltagere ud over en god oplevelse noget grønt med hjem til at skabe glæde i jeres hverdag.

København er udpeget til EUs miljøhovedstad i 2014, og i den forbindelse har Nørrebro Lokaludvalg og TagTomat arranget de 5 grønne byvandringer som gennemføres med guider fra de forskellige grønne projekter. I kan læse mere om den enkelte byhavevandring via nedenstående links:

Onsdag den 4. juni 18:30-21:00.
Byhøst viser rundt til de skjulte grønne skatte på Nørrebro:

Mandag den 9. juni 14-16:30.
TagTomat viser rundt og fortæller om udviklingen fra grøn ildsjæl til grønne arbejdspladser.

Tirsdag den 17. juni 18:30-21:00.
Dyrk Nørrebro fortæller om biodiversiteten i bydelen

Onsdag den 25. juni 15:17:30.
Byhaven2200 fortæller om havens tilblivelse og kobler det til udstillingen om Byens Natur på Københavns Museum på Vesterbro.

Mandag den 30. juni fra 18:30-21:00.
Mød TagTomats forskellige projekter fra Taghave på Nørrebro til Fortovshaver i Klimakvarteret på Østerbro.


Du kan læse meget mere om byhave-vandringerne på www.noerrebrolokaludvalg.kk.dk eller www.sharingcopenhagen.dk/

Byhavefestival den 14. juni på Nørrebro

Nørrebro Lokaludvalg og byhaverne på Nørrebro inviterer alle indenfor i bydelens mange taghaver, baggårde og byhaver. Kom og få jord under neglene, spis hjemmedyrket brunch, hør om permakultur og bi-hold og se hvordan man dyrker grøntsager i byen!

Du kan læse det fulde program via dette link

Se kort over byhaverne via dette link

Så det har været et hektisk forår, og der har været så mange gode mennesker der ville lege med TagTomat, at vi har måttet sige nej til flere. Jeg ved at mange er blevet inspireret til at gøre det selv - og gøre det sammen, og mon ikke der kommer en bog til efteråret, der viser hvordan I selv kan gøre det selv med udgangspunkt i lavpraktiske grønne løsninger...

Rigtig god sommer
/Mads

ps. Herunder lidt inspiration fra værkstedet samt links til et par blogindlæg der viser bredden i vores engagement de seneste par måneder.

Plantekasseworkshop i Fuglekvarteret - et spiseligt kvarter vokser frem

Plantekasseworkshop i Fuglekvarteret - et spiseligt kvarter vokser frem

I dag har den stået på den første af to plantekasseworkshop i Fuglekvarteret i Nord Vest. Det hele foregik på Ørnvej 29, hvor Esben og Lasse sidste år dyrkede blandt andet squash med stor succes fra plantekasser de havde fået til vores workshop hos TagTomat ultimo maj 2013. Cirka 25-30 glade plantekasserentusiaster var samlet for at lære hvordan og hvad …

Read more.

På besøg hos Grennesminde Økologiske Gartneri, Workshop på Roskildefestival 18. maj, årets første jordbær og TagTomat i GoMorgenDanmark

På besøg hos Grennesminde Økologiske Gartneri, Workshop på Roskildefestival 18. maj, årets første jordbær og TagTomat i GoMorgenDanmark

Kære alle I dag havde jeg en fantastisk oplevelse på Grennesminde Økologiske Gartneri i Taastrup. Kaare viste rundt i de store drivhuse, og fortalte passioneret om de mere en 100 forskellige salviearter de har stående. Jeg fik købt et par tomatplanter, samt en masse blomster, løgplanter mm. til weekendens workshops. Det er stadig lidt for tidligt at sætte tomater ud …

Read more.

Højbedsmøbler på Herman Bangs Plads i Valby

Højbedsmøbler på Herman Bangs Plads i Valby

Som en del af Genbrugsdagene på Herman Bangs Plads har vi i dag skabt en fælles ramme for det fællesskab der skal udfolde sig frem til på søndag. Vi fik plantet seks plantekasser til med alt fra høstanemoner, clematis og forskellige sommerblomster til chokolademynte, stokroser og hindbærbuske. Venlige "Futte" fra Københavns Kommunes vejafdeling, var så flink at fylde højbedene op …

Read more.

Udplantning af forspirrer på Nørrebro Park Skole

Udplantning af forspirrer på Nørrebro Park Skole

For cirka tre uger siden gik vi i gang med at forspirre med eleverne på Nørrebro Park Skoles klasser 2.a, b og c samt 3c. Formålet var at vise ungerne hvordan, og hvor lidt der skal til for at komme i gang med at dyrke grønt i sin hverdag. Her er en lille billede serie fra dagens strabadser, og via …

Read more.

Spirerforløb med Københavns Åbne Gymnasium i genbrugt fødevareemballage

Spirerforløb med Københavns Åbne Gymnasium i genbrugt fødevareemballage

Eleverne fra 1z på Københavns Åbne Gymnasie har kigget forbi i et forløb der introducerer dem til at dyrke grønt i byen med udgangspunkt i TagTomats projekter. Denne første dag var det besøg i taghaven og forspirringsworkshop i genbrugte fødevarespande fra gymnasiets kantine. Workhoppen blev holdt i mit nye værksted, hvor der de kommende måneder kommer flere workshops- og kursusforløb …

Read more.

Huset i Magstræde har fået baggårdshave ala TagTomat

Huset i Magstræde har fået baggårdshave ala TagTomat

De seneste par måneder, har jeg bistået ildsjælene i HusetKBH med at drive processen for en ny baggårdshave, der skal danne rammen om Eurovision14's officielle fancafe som du kan læse mere om her Euro Fan Café. Husets folk har bygget det meste selv, mens TagTomat har stået for design af pallemøbler, rumlig indretning og sparring ifht. indkøb af alt fra …

Read more.

Etablering af byhaver på Amager og Østerbro lørdag den 12. april

Etablering af byhaver på Amager og Østerbro lørdag den 12. april

Kære alle Denne weekend står i arbejdstøjets tegn. I Urbanplanen på Amager, hjælper TagTomat til med at etablere en beboerhave, med forbillede fra Byhaven2200 i Nørrebroparken, som nogle af jer måske kender. Vi graver videre begge steder i morgen søndag den 13. april. Kig forbi :-) Byhave i lærketræ Vi har bygget højbede i lærketræ, vendt græstørv og har fået …

Read more.