TagTomat Logo

Blomstrende by - Nørrebro den 24. april fra 15-18.

Kære alle

Så er "sommeren" kommet til Danmark, og der skal så frø og plantes blomster. Ved ikke hvordan vejret er der hvor du bor, men det føles ihvertfald somom vi har sprunget foråret over her i København.

Udstilling om "Fællesskab din by" på Dansk Arkitektur Center (DAC)
I torsdag åbnede en udstilling på DAC, hvor vi er repræsenteret igennem Borgerlyst's beskrivelse af frivillige projekter og lysten til at få fællesskaber til at gro. Læs mere i nedenstående blogindlæg, hvor der også er lidt billeder fra vores "Guerilla gardening" af deres boghandel, for det kommende produktsalg af Frøbomber.

Blomstrende by - På Nørrebro er det den 24. april - hvornår er det hos dig?
Et sejt hold af frivillige, ledt an af Vibeke Vines Østergaard, har de seneste par måneder arbejdet for at vi/I/du/jeg kan sprede blomsterfrø og biodiversitet i kedelige vejbede på Nørrebro nu på fredag.

Projektet er kopieret fra Vesterbro hvor der de sidste par år er blevet plantet løs til gavn for alle :-) Projektet på Nørrebro er drevet af frivillige ildsjæle, og støttet med midler fra Nørrebro Lokaludvalg, så vi foreksempel kan dele frø, kage og saftevand ud på fredag :-) Læs mere i nedenstående kalenderopslag, og tilmeld jer evt. via Facebook.

Vi frivillige er sikkert at finde i Byhaven 2200 fra kl. 14, og arrangementet starter kl. 15.

Vi glæder os, og håber I kigger forbi.

/Mads

ps. Vi har vundet en konkurrence sammen med Henning Larsen Architects, V!GØR og Henrik Larsen rådgivende Ingeniører. Vi skal stå for grøn brugerinddragelse og fællesskabsopbygning i Københavns KlimaKarre på Østerbro:-) Læs mere via denne pressemeddelelse eller følg arbejdet via FaceBook.

---
Blomstrende By Nørrebro

Blomstrende By Nørrebro

Vær med at til gøre Nørrebro mere grønt og blomstrende. Fredag d. 24. april kan du være med til at plante Nørrebro til under 48 timers festivallen. Kl. 15.00 mødes vi ved Byhaven2200, hvor der vil være en lille introduktion, og derefter går vi ud og planter Nørrebro til med blomsterfrø og redskaber i hånden. Vi afslutter dagen kl. 18 med fælles ...

Læs mere.

---
Fristelsen var for stor...

Fristelsen var for stor...

De næste syv uger fra den ( 16. april 2015 - 7. juni 2015) er der udstilling på Dansk Arkitektur Center (DAC) med overskriften "Fællesskab Din By". En masse spændende projekter fra GivRum, Østergro og andre af vores gode samarbejdspartnere er repræsenteret, og vi er med i Borgerlyst beskrivelse af eksempelprojekter på hvordan man kommer i gang med frivillige projekter. …

Læs mere.