TagTomat Logo

Godt nytår - 2016 står i nye produkter og spændende samarbejders tegn :-) Lyt til Harddisken på P1 fredag den 15. januar kl. 10-11.

Kære alle

Godt nytår :-)

Eksisterende og nye samarbejdspartnere - vi er og bliver en One-Stop-Shop:
Som TagTomat udvikler sig, bliver vi både klogere og bedre til at løse de projekter og opgaver vi møder, bliver købt ind til eller deltager i som samarbejdspartner.

Det er kun muligt fordi der er så mange gode folk derude som gerne vil lave ting med os. Dem af jer som er stødt på KøkkenKassen og Frøbomber, vil vide at det eksempelvis er HKI (Hans Knudsens Institutet) som producerer og pakker dem for os.

Vi er i gang med at starte et samarbejde op med Tamu (Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelse) som har produktionsfacileter flere steder i landet. Det betyder dels at vi kan levere nye og spændende produkter vi ikke selv har faciliteter til at bygge, men samtidig også at vores eksisterende varer kan produceres i et større antal, og matche den efterspørgsmål som kunderne har.

Vi er og bliver ved med at være en one-stop-shop, hvor I kan købe alt fra frøbomber til 50kr over rådgivgning og foredrag om grønne fællesskaber til indretning af TagTerrasser og gårdhaver til plus 100.000kr. Vi vil gerne lave sjove projekter i alle størrelser, hvadenten I som kunde køber materialerne af os og selv samler, eller vi kommer og hjælper med det og drifter hvis I ikke selv vil.

Minidrivhus af gamle vinduer fra Nørrebro:
Et af de nye produkter bliver et minidrivhus til altanen eller baggården, lavet af genbrugte vinduer fra Nørrebro, som vi har fået igennem en anden god samarbejdspartner Logik og Co.

Skriv gerne hvis du har en altan, og vil være med i en lille testgruppe for udviklingen af produktet.

BogTomat:
Udgivelsen af bogen er ikke lagt helt fast endnu, men det bliver næsten helt sikkert i den første uge af marts. Mere info i næste nyhedsbrev.

 

/Mads

---
HighTechTomat = HarddiskTomat møder ArduinoTomat under arbejdstitlen KontorTomat

HighTechTomat = HarddiskTomat møder ArduinoTomat under arbejdstitlen KontorTomat

I dag er en vigtig milepæl for TagTomat. En af grundlæggerens største inspirationskilder, radioprogrammet Harddisken på P1, kom forbi til en snak om Open Source sensorer, grønne kontorfællesskaber i vores showroom på Husumgade 2. Eller rettere sagt - Henrik Føhns som er journalist på Harddisken kom forbi :-)

---
---
Forudbestil BogTomat - om grønne fællesskaber i byen

Forudbestil BogTomat - om grønne fællesskaber i byen

Forudbestil et eller flere eksemplarer af vores kommende bog om grønne fællesskaber.
Du kan se en kort video om tilblivelsen af bogen her fra vores crowdfundingkampagne.

Pr. primo december 2015 er første halvdel af artikler sat op af grafikerne, der er skitser på plads til alle manualer.

Vi forventer at sende bogen til tryk ultimo januar 2016, med udgivelse ultimo februar 2016.

---
---
---