TagTomat Logo

Østers og pølser til åbent hus den 2. september fra kl. 14-19 under Byhavefestival på Nørrebro 2016.

I takt med at byhavebevægelsen for alvor har bidt sig fast på Nørrebro, og ikke længere kan betegnes som en døgnflue har Nørrebro Lokaludvalg valgt for 4. år i træk at afholde byhavefestival. Vi holder derfor åben taghave fra kl. 14-19 på Husumgade 2.

Konceptet har udviklet sig løbende, og vi vil i år byde på gode lokale spiserier kombineret med lidt østers, og dertil noget koldt til ganen. De sidste par år har vi brugt en del krudt på at vise folk hvordan de kunne lave selvvandende planteflasker mm., men erfaringen har været at folk ikke har mulighed for at tage dem med hjem, så I år har vi valgt at bruge tilskudet fra Nørrebro Lokaludvalg til at købe pølser, grillkul og lidt drikkelse.

Program for dagen: (link til event på Facebook)
8-22:   Vi afspærrer en parkeringsplads eller tre
14-17: Åben hus og taghave
15:      Helene Gallis fra Nabolagshager i Oslo fortæller om "Byhager og grønne rum"
16:      Jeppe fra baggården fortæller om det at holder bier på 5. sal. (med smagsprøver)
16:30: Lars Bo fortæller om det holde høns i en baggård. Med besøg i hønsegården.
17-19: Fælles grill og Østers. Der er købt pølser, østers, brød, øl og is til dessert.

Medbring selv:
Mad til grillen hvis du vil have andet end pølser, østers og brød. Husk bestik mm.

Hvorfor afspærre P-pladser:
Vi, hos TagTomat, er af den opfattelse at byens rum skal bruges, og at der gerne må opstå midlertidige forandringer af det gængse. Eksempelvis når vi som vist øverst i dette nyhedsbrev indtager en P-plads under Copenhagen Cooking, eller når forskellige loppemarkeder indtager gaderne for en dag, eller der om et par uger er Parking Day i hele verden. Det samme vil ske på fredag under byhavefestivallen, og vi håber I vil komme og være med til at fejre sæsonnens høst og smage på lokalproducerede retter.

Vel mødt,
/Mads

ps. Helene Gallis har skrevet en af artiklerne i vores bog, og ved mere end de fleste om grønne fællesskaber i Skandinavien. Hun er også forfatter til "Dyrk Byen" som vil kunne købes til vores åbent hus.

Men hvorfor Østers og Cocktails?
Nogen vil måske spørge hvad østers har med TagTomat at gøre, og den korte version er.... I Københavns Havn findes der et projekt som hedder Maritime Nyttehaver som er mega seje, og vi skulle egentligt have holdt et arrangement med dem under Copenhagen Cooking i år. Det kunne desværre ikke lade sig gøre at holde arrangementet sammen, men vi afviklede alligevel, og Anne viste glade folk rund på Redmolen i lørdags, hvor gæsterne fik serveret Østers og en lækker cocktail basseret på Havtorn og Gulerod lavet af Peter fra GILT.

---
Byhavefestival 2014 på Nørrebro - vi ses i 2015 :-)

Byhavefestival 2014 på Nørrebro - vi ses i 2015 :-)

Lidt billeder fra Byhavefestival 2014. Lørdag den 14. juni blev der afholdt Byhavefestival på Nørrebro arrangeret af Nørrebro Lokaludvalg og de forskellige byhaver i bydelen.

---
Plantekumme i corten - 120x40x40 - med bænk, opbevaringsplads og selvvandende plantekasse

Plantekumme i corten - 120x40x40 - med bænk, opbevaringsplads og selvvandende plantekasse

Vores plantekummer i cortenstål er lavet i 2 mm stål, og er afsluttet med en 3 cm kant i toppen. Plantekasserne kan enten fyldes med jord, eller du kan sætte en af vores selvvandende plantekasser ind i den og få skabt en fin selvvandende have på din altan eller terrasse.

---
Plantestativ med to KøkkenKasser

Plantestativ med to KøkkenKasser

Byggesæt med to køkkenkasser som kan hænges på væggen, eller stå på altanen.

Der medfølger beslag som skrues fast på køkkkenkasserne, så de nemt og bekvemt kan hænges i den ønskede højde.

Højde på stativet er 200cm og bredden er 24cm.

Produret i lærketræ med rundstokke i eg, på vores gode samarbejdspartner Hans Knudsens institutet.

---
Plantekassemoduler terrassesammensætningen

Plantekassemoduler

Vores terrassesammensætning af et højt PlantekasseModul og en bænk er ideel for dig som vil skabe afgrænsning på din terrasse eller i baggården.

Det høje modul har et reservoir med 65 liter vand skjult i “maven” på bænken, og i selve plantekassen kan der være 65 liter god jord.

Byhavefestival august 2015 - besøgende i taghavens frodighed