Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Infoaften: Hør mere om at være frivillig i initiativet “Grønt ungefællesskab i byen”

16. juni 2020 kl. 19:00 - 20:00

Byhaveprojektet er et samarbejde mellem U-turn København, som arbejder med sårbare unge, TagTomat, som ved en masse om at dyrke spiseligt grønt i byen, og Haveselskabet i Frederiksberg Have.

Kort fortalt skal du som frivillig være med til at opstarte, udvikle og drive en byhave på et havestykke i Frederiksberg Have udlånt af Slots- og Kulturstyrelsen i fællesskab med andre unge.

Aktiviteterne vil være:
– Etablering og pasning af byhaven
– Fælles havedage (gerne ugentlig, i eftermiddagstimerne)
– Udvikling af initiativet
– Høstfest til september
– Fællesaktiviteter fx sanketure, besøg hos andre grønne initiativer som fx ØsterGro, Bybi, andre byhaver m.fl.

Byhaven vil være udgangspunkt for udfoldelse af sociale, biodiverse og smagsmæssige aspekter af dyrkning i byen på tværs af frivillige unge rekrutteret gennem U-turn København og TagTomat. Haven skal anvendes til grøntsagsproduktion, krydderurteproduktion og svampedyrkning samt besøg til og fra andre grønne initiativer. Diversitet blandt unge anses som en bidragende faktor til at understøtte oplevelse af et rummende fællesskab. Initiativet starter op i uge 26, og løber i første omgang til oktober 2020, men forhåbentlig vil det køre videre de kommende år.

Lyder det interessant? Så kom og hør nærmere til en uforpligtende infoaften, tirsdag d. 16/6 kl. 19-20 i TagTomats lokaler på Jagtvej 59 (vi overholder retningslinjerne ifm. corona, og flytter mødet udendørs, hvis vi bliver for mange).

Du kan være med hvis du:
– Er mellem 18-25 år
– Gerne vil være engageret i et ungefællesskab med forskellige unge
– Har lyst til at være medskaber af en tryg, rar og hyggelig byhave sammen med andre unge
– Kan forpligte dig til at deltage i en havedag én eftermiddag om ugen fra juni-oktober (hvis du skal på sommerferie, kan vi sagtens finde ud af det)

Vel mødt, og grøn front!!
TagTomat, U-turn København, Haveselskabet og ’Et Sundt Ungeliv’ (forankret i Københavns Kommune og finansieret af Veluxfonden)

Detaljer

Dato:
16. juni 2020
Tidspunkt:
19:00 - 20:00
Begivenhed Kategori:
Begivenhed Tags:
,

Sted

TagTomat ShowRoom
Jagtvej 59
København N, 2200 Danmark
Telefon:
71991966

Arrangør

TagTomat
Telefon:
71991966
E-mail:
info@tagtomat.dk
Hjemmeside:
www.tagtomat.dk