Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

TagTomat fylder to år – kom til fejring af grønne fællesskaber

14. december 2015 kl. 13:00 - 21:00

Tro det eller lad være men TagTomat fylder to år som firma. Vi vil derfor gerne dele vores drømme for fremtiden, fortælle om hvad vores drømme har ført til, og ikke mindst høre hvad jeres grønne drømme er for de kommende år.

Bliv inspireret til grønne fællesskaber:
Hiv din nabo, gårdlaug, boligforening, kollega, chef, kone, børn, mand etc. med til en uformel eftermiddag og aften hvor vi blandt andet vil vise hvordan I nemt kan dyrke grønt i jeres baggård, hvordan det kan gøres billigt, og hvordan det kan gøres hvis I hyrer TagTomat som starthjælp. Vi viser eksempler fra Kongens Køkkenhave, grønne fællesskaber i boligforeninger, hvordan du redder en krydderurt fra tørkedøden og ikke mindst hvordan byhaver og grøntsager kan skabe fællesskaber på tværs.

Lidt grønt til ganen og under træet:
Vi byder på friske julegodter, uformelle snakke og mon ikke der bliver uddelt lidt gaver fra årets forskellige projekter. Udover en gaveregn af grønne indtryk vil vi sælge ud af vores produkter som passer ideelt som julegave til byens bønder, bonderøve og gartnerspirer.

Vel mødt, detaljeret program følger 🙂

/Mads

Detaljer

Dato:
14. december 2015
Tidspunkt:
13:00 - 21:00

Sted

Arrangør