Greenbuilding – TagTomats take på teambuilding

Vi giver jer noget meningsfuldt at være sammen om, og det styrker jeres relationer på tværs af virksomheden fra gulvet og hele vejen op til direktionsgangen.

Greenbuilding

Vi hjælper virksomheder med at realisere drømme om en mere grøn hverdag og et styrket fællesskab. Det sprudler af grøn know-how og handlekraft i TagTomat, og sammen med vores kunder skaber vi forandringer på arbejdspladser og i nærmiljøer.

Med Greenbuilding får jeres virksomhed og medarbejdere jord under neglene og grønt biobrændstof til eftertanke. Det vil I opleve på vores workshops, seminarer, eller når vi sammen bygger inspirerende grønne kontormiljøer og uderum. Vi giver jer noget meningsfuldt at være sammen om, og det styrker jeres relationer på tværs af virksomheden fra gulvet og hele vejen op til direktionsgangen.

I en verden der kalder på handling på alle niveauer, rådgiver vi om, hvordan gode intentioner omsættes til jordnære initiativer. Vi sår grønne spirer i jeres bevidsthed, og efterlader jer der, hvor I er blevet klædt på til at realisere initiativerne. Måske endda med ambitioner om at bidrage til FNs verdensmål eller på anden vis tage større samfundsansvar.

Taghavens ”vandingslaug” er et frivilligt fælleskab, hvor grupper af medarbejdere passer taghaven på skift – og er med til at skabe nye relationer på tværs af styrelsens afdelinger og etager. For mig er taghaven et meningsfuldt og positivt projekt der skaber glæde i hverdagen.

– Gry Errboe, Miljøstyrelsen

Hvad tilbyder vi?

GRØNNE FINGRE – Hands-on teambuilding

Workshops med fingrene i mulden. Vi kan lære jer at dyrke grønt i byen, rulle frøbomber, binde kokedama, dyrke svampe – eller andet I er nysgerrige for at lære. Vi har fokus på teknikker, planter, naturens ressourcer og naturens behov for genopbygning. I får inspiration til at igangsætte egne grønne initiativer.

IDEUDVIKLING OG HANDLEKRAFT – Foredrag

TagTomats grundlægger Mads Boserup Lauritsen fortæller om grønt iværksætteri, fra aktivisme til grøn forretningsmodel, upcycling, samskabelse og bæredygtig ledelse. Mads inspirerer jer til selv at realisere ideer og mærke egen handlekraft.

JORDFORBINDELSE – Seminar og forløb

Skræddersyet program med talks, workshops, aktiviteter og refleksion. Udgangspunktet er jeres behov og ønsker. I vil opleve naturens magi og få et frirum til at lege, eksperimentere og være nærværende på et en-dags seminar eller et forløb af længere varighed. Vi gør jer til frontløbere, der med grøn faglighed og engagement kan igangsætte initiativer og skabe forandringer i jeres omverden.

SKABERTRANG- Gør-det-Grønt og Gør-det-Sammen

TagTomat designer og bygger en udendørs sansehave, et inspirerende grønt mødelokale eller en reception til jer, og sammen tilplanter vi det. Undervejs lærer vi jer alle teknikkerne og har fokus på at få skabt et stærkt fællesskab. Derefter kan I passe jeres grønne rum selv eller I kan indgå en driftsaftale med TagTomat, der kan stå for driften.

BÆREDYGTIG TRANSFORMATION – Rådgivning

Rådgivning omkring omstilling til en mere bæredygtig arbejdsplads. Vi rådgiver indenfor bl.a. forretningsudvikling og upcycling. Med vores rådgivning kan I få nye perspektiver på optimering og forandring af jeres virksomhed, der understøtter jeres strategi og visioner.

HØJT TIL LOFTET – Grønne mødelokaler

Vi afholder workshops i vores grønne og inspirerende showroom på Jagtvej, som vi også lejer ud til møder, foredrag og events op til 30 personer.

Skal vi skræddersy et forløb til jer?

Lad os hjælpe jer med at lave meningsfulde og nærværende aktiviteter, som skaber fællesskab og grønne arbejdsmiljøer.

Kontakt os på:

Einfo@tagtomat.dk
M+4571991966