Afhentning fredage fra kl. 12-15 på Jagtvej 59 - Fri fragt til pakkeshop for ordre over 300 kr. (0-2kg) - Hurtig levering 1-3 hverdage. - Mobilepay, kort og EAN.
  1. Baggrund

1.1 Disse handelsbetingelser beskriver sammen med vores Privatlivspolitik de vilkår og betingelser, der gælder for køb af varer online på: www.tagtomat.dk (herefter ”vores hjemmeside”), der ejes og drives af:
TagTomat ApS (herefter ”TagTomat”, ”vi”, ”vores”), CVR nr. 25629175, Jagtvej 59, 2200 KBH N.

1.2 Forretningsbetingelserne finder anvendelse på køb af varer på vores hjemmeside til levering i Danmark, Norge, Sverige, Island og Færøerne.

  1. Aftaleindgåelse

2.1 Du skal ved hvert køb på vores hjemmeside acceptere vores handelsbetingelser, og du opfordres til at læse handelsbetingelserne grundigt igennem og gøre dig bekendt med de forpligtelser og rettigheder, som handelsbetingelserne giver.

2.2 Aftaler om køb med os indgås på dansk via vores hjemmeside. Du skal udfylde de informationer, som er krævet for, at vi kan levere din vare for dig.

2.3 Inden du kan gennemføre et køb på vores hjemmeside, skal du indtaste navn, e-mailadresse, adresse og telefonnummer. Dette bruger vi til at kommunikere med dig vedrørende det køb, du foretager.

2.4 Du kan ændre indhold i indkøbskurven helt frem til, du bekræfter dit køb ved at trykke på knappen ”fortryd”. Herefter går din ordre videre til os og kan ikke længere ændres.

2.5 Du har først indgået en aftale med os, når du modtager vores ordrebekræftelse via e-mail.

2.6 Vi tager forbehold for tastefejl, prisfejl, foto- og illustrationsfejl, moms-, valuta- og afgiftsændringer, prisstigninger, force majeure, udsolgte/udgåede varer samt leveringssvigt fra vores leverandører. I sådanne tilfælde, vil du straks blive underrettet.

  1. Betaling

3.1 Du kan på vores hjemmeside betale online ved brug af:

  • Visakort / VisaDankort
  • Mastercard
  • EAN eller direkte bankoverførsel. Ved betaling med EAN pålægges faktureringsgebyr på 100 kr. eksklusive moms. til den endelige regning.
  • MobilePay

3.1.1 Der opkræves ingen kortgebyrer, og der trækkes aldrig et større beløb end det, du har godkendt i forbindelse med købet. Betaling er underlagt kortudsteders betingelser for anvendelse. For EAN-betalinger se 3.1 for ekstra faktureringsgebyr som pålægges den endelige faktura.

3.1.2 Alle angivne priser på vores hjemmeside oplyses i danske kroner og er inklusive moms.

3.1.3 Ved bestilling af varer, sendes du videre til en sikker side med SSL-certifikat, hvor du trygt kan udfylde dine kortoplysninger og gennemføre betalingen. Enhver overførsel og lagring i betalingssystemet af dine kortdata,sker i krypteret form.

3.1.4 Vi bruger en anerkendt og godkendt betalingsleverandør (Quickpay), så du har den størst mulige sikkerhed for korrekt betaling, og vi trækker ikke penge på dit betalingskort, førend vi sender din vare. Der vil ikke blive trukket et højere beløb end du har godkendt i forbindelse med afgivelsen af din ordre.

  1. Levering

4.1 Vi sender dine varer, herunder plantekasser og jord, med PostNord og fragtmand i Danmark, Norge, Sverige, Island og Færøerne.

4.1.1 Forsendelser der vejer op til 20-35 kg. sendes som udgangspunkt med PostNord, og forsendelser over 35 kg. Sendes med fragtmand.

4.1.2 Jord i bigbags leveres altid med fragtmand til nærmeste kantsten på brofaste øer i Danmark, og kan mod et tillægsgebyr leveres med kran (f.eks. hvis bigbag’en skal løftes over hæk). Dette vælger du i din ”indkøbskurv” eller når du klikker på ”Gå til kassen”.

4.2 Din(e) vare(r) leveres med de fragtpriser, som udtrykkeligt fremgår på vores hjemmeside under ”Gå til kasse”. Vi sender pakker med PostNord onsdage og fredage, og vi stiler efter at afsende samme dag som du bestiller, hvis du afgiver din bestilling inden kl. 10:00, og vi har den bestilte vare liggende klar. I højssæsonner og ved mange ordre afsendes der på flere hverdage.

4.3 Levering vil normalt finde sted inden for 1 – 9 hverdage, alt afhængigt af, hvilket land din(e) vare(r) skal leveres til.

4.3.1 Du modtager en mail fra vores hjemmeside, når din vare er klar til afsendelse. Hvis din pakke leveres med PostNord, vil du modtage en e-mail fra PostNord med et Track & Trace-nummer, så du kan følge din pakke så snart, den er registreret hos PostNord.

4.3.1.1 Modtager du ikke din vare fra PostNord, kan du kontakte PostNord direkte på telefon 7070 7030 eller du kan finde en kontaktformular via https://www.postnord.dk/kundeservice/kundeservice. Såfremt PostNord ikke kan hjælpe, bedes du kontakte os.

4.3.2 Alternativt er der mulighed for, afhængigt af varens størrelse og vægt, at få bragt varen med cykelbud. Dette gælder dog udelukkende, hvis leveringsadressen er i København. Hvis du ønsker at få varen leveret med cykelbud, bedes du kontakte os på tlf: +45 7199 1966.

4.4 Det er også muligt, efter aftale, at afhente din(e) vare(r) i vores showroom/ butik på Jagtvej 59. Dette vælges, når du klikker på ”Gå til kassen”. Selvom du vælger Showroom som afhentningsform, kan det dog være nødvendigt at din(e) vare(r) afhentes på produktionsadressen, som oftest vil være Glentevej 70, 2400 København NV.

Såfremt du ikke afhenter din(e) vare(r) i vores Showroom, vil vi tage kontakt til dig. Husk at oplyse dit telefonnummer til os under ”Ordre Bemærkninger”.

4.5 Leveringstiden er med forbehold for eksterne forhold, der ligger uden for vores kontrol. Du vil blive kontaktet pr. e-mail eller telefon, hvis dette bliver aktuelt, men det berettiger dig ikke til kompensation herfor.

  1. Risikoovergang

5.1 Vi påtager os alene risikoen for korrekt og forsvarlig transport, indtil du har kvitteret for modtagelse og fået varen i din besiddelse. Herefter henstår varerne for din regning og risiko.

5.1.1 Hvis du har oplyst, at din(e) vare(r) må leveres på din adresse uden modtagerkvittering (f.eks. i carport eller lign.), anses levering for sket, når varen er afleveret på din adresse.

5.2 Hvis varen sendes retur, påtager vi os igen risikoen for varerne ved overdragelse til transportøren. Gem kvitteringen for overdragelsen til transportøren.

  1. Digitale produkter

6.1 E-bøger, lydbøger, billetter til arrangementer og andre ikke-fysiske varer til download leveres via e-mail, som indeholder et link til brug for download. Du modtager først en ordrebekræftelse på din e-mail og efterfølgende en særskilt e-mail med et link, hvorfra du kan downloade dit køb.

6.1.1 Bemærk, at hvis du bestiller et fysisk produkt og et digitalt produkt, vil du først modtage det digitale produkt, når det fysiske produkt er afsendt. Hvis du vil undgå dette, skal du bestille produkterne separat.

6.2 Al kopiering, udover til dit eget private brug, samt yderligere uretmæssig spredning er forbudt. Du er selv ansvarlig for, at filerne ikke spredes videre til andre brugere og for at tage sikkerhedskopi til eget brug. Se desuden afsnittet ”særligt om digitale produkter”.

6.2.1 Handlinger, der er i strid med ovenstående rettigheder, kan resultere i retsforfølgelse.

6.3 Download og brug af E-bøger forudsætter, at du er i besiddelse af udstyr med internetadgang og software, som kan vise PDF-filer.

  1. Købers ansvar

7.1 Køber du som erhvervskunde, skal du undersøge varerne ved levering. Såfremt du finder fejl og/eller mangler ved det købte, skal du reklamere til os uden ugrundet ophold.

7.2 Køber du som privatkunde, skal du meddele os om eventuelle fejl og mangler ved varerne inden for rimelig tid efter, at du har opdaget fejlene/manglerne.

7.3 Du har 24 måneders reklamationsret. Reklamationsretten betyder, at du kan klage over fejl og mangler ved varen, som viser sig op til 24 måneder efter, du modtog varen. Det er dog en forudsætning, at disse mangler ikke er opstået som følge af din fejlagtige brug af varen eller anden skadelig adfærd.

7.3.1 Hvis du ønsker at reklamere over en vare, skal du sende reklamationen skriftligt per e-mail til info@tagtomat.dk. Du bedes oplyse ordrenummer og beskrive, hvorfor varen returneres.

7.3.1.1 I tilfælde af mangler ved varen, finder købelovens mangelsbeføjelser i øvrigt anvendelse. Det betyder, at du afhængig af den konkrete situation kan få varen repareret, ombyttet eller få et afslag i prisen.

7.4 Du får refunderet dine fragtomkostninger i forbindelse med tilbagelevering af varen, såfremt reklamationen er berettiget.

7.4.1 Hvis varen ikke lider af en fejl eller en mangel, dækker vi ikke dine fragtomkostninger, ligesom vi ikke reparerer, ombytter eller giver afslag i prisen.

7.5 Vi modtager ikke pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

7.6 Vores frø er beregnet til privat, ikke kommerciel anvendelse, også betegnet som til hobbyavl, og det er købers eget ansvar såfremt anden anvendelse forekommer. TagTomat eller vores underleverandører kan på inden måde holdes ansvarlige for købers brug af vores frø.

  1. Fortrydelsesret

8.1 Fortrydelsesret for Erhvervskunder:

8.1.1 Erhvervskunder har ingen fortrydelsesret, medmindre andet er skriftligt aftalt med os.

8.2 Fortrydelsesret for Privatkunder:

8.2.1 Privatkunder har i forbindelse med køb på vores hjemmeside 14 dages fortrydelsesret. Fortrydelsesretten udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare.

8.2.1.1 Bemærk, at der ikke ydes fortrydelsesret på e-bøger til download såfremt, der er klikket på linket og download er påbegyndt. Er der ikke klikket på linket er de 14 dages returret dog fortsat gældende.

8.2.1.2 Bemærk, at der kun ydes fortrydelsesret på billetter til arrangementer i tilfælde af aflysning.

8.2.2 For at gøre brug af din fortrydelsesret, skal du skal inden for 14 dage fra modtagelse af varen, give os meddelelse om fortrydelsen. Fortrydelsen skal meddeles skriftligt per e-mail til info@tagtomat.dk. I e-mailen skal du oplyse ordrenummeret, og det skal klart og tydeligt fremgå, at du ønsker at udnytte fortrydelsesretten.

8.2.2.1 Du kan ikke fortryde købet – uden at have givet tydelig meddelelse om fortrydelsen – ved blot, at nægte modtagelse af varen.

8.2.3 Gør du korrekt brug af din fortrydelsesret, vil dine betalinger blive tilbageført til det sted, du overførte pengene fra. Bemærk, at dine omkostninger til returfragt, ikke refunderes. Beløbet for varen vil blive tilbagebetalt hurtigst muligt og senest 14 dage efter,  vi modtog meddelelsen om fortrydelse. Vi kan dog vælge at tilbageholde tilbagebetalingen indtil varen er modtaget retur, hvis du ikke har sendt os dokumentation for, at varen er returneret.

8.2.3.1 Du skal selv betale for returnering, og vi anbefaler, at du gemmer din kvittering for forsendelse. Varen skal være forsvarligt emballeret, og du bærer selv risikoen, indtil vi modtager varen. Vi modtager ikke pakker uden omdeling eller pakker sendt per efterkrav.

8.3 Du må gerne pakke din vare ud og undersøge den, for at kunne vurdere dens egenskaber, på samme måde som var den købt i en fysisk butik. Hvis du bruger varen på en anden måde, eller hvis varen er skadet eller brugt, så vi ikke kan sælge den igen til samme pris, vil vi fratrække værditabet i det beløb, som refunderes til dig. Er varen uden værdi, vil du ikke modtage nogen del af købesummen retur.

8.4 Varen skal sendes retur til:

TagTomat ApS

Jagtvej 59

2200 København N

  1. Afvisning af køb

9.1 Vi forbeholder os retten til at afvise at handle med dig, hvis vi af væsentlige grunde ikke ønsker at sælge til dig.

  1. Spørgsmål og klager

10.1 Såfremt du har spørgsmål eller klager, er vi meget interesserede i at høre om det. Du er derfor meget velkommen til at kontakte os ved skriftlig henvendelse per e-mail på info@tagtomat.dk.

10.2 Som privatkunde har du også mulighed for at klage online til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen via dette link: https://minsag.forbrug.dk/FKVWeb/CheckComplaintStart.aspx.

10.3 Hvis du ikke bor i Danmark, kan du også klage til EU-Kommissionens online klageportal via dette link: https://ec.europa.eu/consumers/odr/main/index.cfm?event=main.home.chooseLanguage.

10.4 Eventuelle tvister afgøres efter dansk ret.

  1. Forbehold

11.1 Mange af de produkter, der bliver solgt på vores hjemmeside, er lavet af genbrugsmateriale, hvorfor der kan forekomme naturlig patina.

11.2 De af produkterne på vores hjemmeside, der er lavet af metal, kan smitte af på det underlag, de står på, eksempelvis ved aflejring af rustpletter. Derudover kan produkterne smitte af på tøj og andre genstande, som de kommer i berøring med.

11.3 Vi er ikke ansvarlige for eventuelle følgeskader eller for skade på dig, dine nærmeste, dit gods, løsøre, tredjemand eller tredjemands gods eller løsøre.

11.4 Vi forbeholder os retten til at ændre og opdatere handelsbetingelserne, der gælder for vores hjemmeside. Det anbefales derfor, at du løbende holder dig orienteret om ændringer.

 

Denne version er senest revideret den 17. marts 2022