TagTomat_Logo_140mm_2014-05-05
TagTomat_Toftegaards-gartneri_2018-05-10 16.47.07_1800px-web

Klon en tomatplante og hjælp os med at vinde "People's Choice" eller køb økologiske planter i vores showroom.

Som vi løftede sløret for i sidste nyhedsbrev, er vi nomineret i intet mindre end tre kategorier ved årets Danish Design Award, men du kan også være med til at bestemme om vi skal gå hjem med en ekstra award. Stem på vores SvampeBox 1l eller Terrorsikring med Merværdi i kategorien ”People’s Choice”, og deltag samtidig i en lodtrækning om en flot designerstol fra. Men skynd dig – afstemningen lukker allerede i morgen fredag den 18. kl. 12!!!!
Del gerne med venner og bekendte, og du finder afstemningen her:
TagTomat som ”People's Choice”

TagTomat_Malmö-gardenshow_skitse_2017-12-19_AT

TagTomat på Malmö Gardenshow

Vi er med når Malmö Gardenshow løber af stablen den 1.-3. juni, og giver med vores udstillingshave et bud på, hvordan vi forvalter den kompakte by og gør den attraktiv for mennesker, samtidig med at vi skaber så meget bynatur og biodiversitet som muligt.
Haven vil være et eksempel på, hvordan et brokvarter i en storby kan være mere end en betonjungle, når skolehave, vild eng, høns, frugttræer, byskov og mennesker trives sammen.
Haven er samtidig en katalysator for samtaler mellem de besøgende – ligesom de byhaver og havefællesskaber TagTomat skaber i hverdagen. Der er mødesteder, hvor man f.eks. får øjenkontakt fra hver sin side af hønsegården, eller hvor man falder i snak på bænken ved fiskedammen.
Vi glæder os til at lære svenskerne om ’tomater på taket’, og håber at I også får lyst til at tage turen over sundet.
Vi får hjælp med planter, buske og træer af de gode folk fra Aldershvile Planteskole og Nykilde som vi køber frø og grønne tagmåtter af hjælper med blomsterengen.

Se mere på Malmø Gardenshow 2018
TagTomat_Showroom_IMG_20180515_070158_1800px-web

Vores nye showroom – nu også med tomater og andre planter!

Først og fremmest tak for den exceptionelle modtagelse af vores nye showroom! Vi havde virkelige et brag af en åbningsreception, og kan næsten ikke få armene ned over alt den positive aktivitet omkring showroomet, der har været den sidste måneds tid.
Som noget nyt sælger vi nu også økologiske tomat- og chiliplanter fra Gartneri Toftegaard. Vi har nøje udvalgt forskellige spændende sorter, så der er noget for enhver smag, og udvalget vil variere en smule henover sommeren.
Vi sælger også forskellige krydderurter, luftrensende indendørsplanter, jordbær og andre spiselige planter samt forskellige frø. Så kig forbi Jagtvej 59, hvis du mangler planter. Du er også altid velkommen til at kigge forbi, hvis du har brug for gode råd eller bare er nysgerrig.
Vores åbningstider er pt. tirsdag, torsdag og fredag fra kl. 12.30-18.00 samt lørdag kl. 11-15. Vi kan desværre ikke tilbyde salg af planter via vores webshop.

Gode fifs til de grønne sysler i varmen – Klon en tomatplante.

Efter verdens korteste forår er vi godt i gang med vækstsæsonen, og vi nyder, at alting for alvor er sprunget ud. Vores bedste fifs lige nu er:
Husk at vande rigeligt. Nu hvor termometeret siger ’sommer’, er det vigtigt at sørge for godt med vand til planterne. Her i TagTomat er vi store tilhængere af vandingssystemer med kapillærvanding, hvor et vandreservoir under planterne hjælper med at undgå udtørring eller overvanding. Du kan se et udvalg af vores plantekasser med selvvanding nederst i nyhedsbrevet. Du kan altid finde vores forskellige videoguides her, og nederst i nyhedsbrevet viser Mads hvordan du kan klone et sideskud til en ny plante.
Slå knude på dine løg. Nu hvor løgplanter som påskeliljer er afblomstrede, står de grønne blade tilbage og fylder i plantekasserne. Hvis du synes, de er kedelige at se på, og optager for meget plads, kan du binde en knude med bladene og proppe dem pænt ned i bunden af plantekassen. Det er nemt og hurtigt gjort, og løget får lov til at beholde sine blade, som det skal bruge til at lagre energi og kræfter til at skyde til næste år.

Altan - Kursus om blandt andet behandling af skadedyr

Hvis du mangler inspiration og flere fifs til planter på din altan, har vi netop oprettet et nyt kursus den 6. juni. Kurset bliver i vores nye showroom, hvor det også er muligt at se på vores forskellige plantekasser til altanen, og indrette en ”altan” på gulvet. Du kan også få hjælp til valg af planter af vores gartner, Anne, som også vil komme ind på hvordan du ”behandler” skadedyr på en bæredygtig måde.

Håber I kan holde varmen ude i det danske sommerland og at I, som vi, spiser masser af is i solen.

Glade tomathilsner

Team TagTomat & Mads

Kloning af TagTomater - sideskud bliver til nye planter (videoguide)

Kloning af TagTomater  - sideskud bliver til nye planter (videoguide)

Plantekumme i galvaniseret stål 120x40x47cm med hjul, bænk og plantekasse

Plantekumme i galvaniseret stål 120x40x47cm med hjul, bænk og plantekasse
Vores plantekummer i galvaniseret stål er lavet i 2 mm stål, og er afsluttet med en 3 cm kant i toppen. Kummen består af selvvandende plantekasse, bænk og opbevaringsrum, som giver en fin og frodig have på din altan eller terrasse.

Plantekumme i galvaniseret stål 80x40x40cm med hjul og bænk 80cm

Plantekumme i galvaniseret stål 80x40x40cm med hjul og bænk 80cm
Vores plantekummer i cortenstål er lavet i 2 mm stål, og er afsluttet med en 3 cm kant i toppen.

Ved at tilføre en lille aftagelig bænk får du den optimale udnyttelse på sparsom plads. Bænken måler 40x80cm.

Altan workshop - sådan får du en grøn oase på din altan - og behandler for skadedyr

Altan workshop - sådan får du en grøn oase på din altan - og behandler for skadedyr
Sommeren er kommet og nu skal vi udover at tænke på planter også lære at behandle for evt. skadedyr. Denne kursusaften hos TagTomat kan hjælpe dig godt i gang med din altan-sæson, så du kan få en skøn grøn oase, der både kan rumme hyggestunder og hjemmedyrkning. Du får også tricks til at komme videre hvis du allerede er gået igang.
facebook twitter instagram linkedin