TagTomat_Logo_140mm_2014-05-05
Køkkenhave_Klikbed_hestebønne_porre_kartoffel_av_1800web

Kære læser

Så er det påske med ægte dansk forårsvejr her på Nørrebro, som svinger fra 16⁰C
og sol til -2⁰C med sne. I nyhedsbrevet her, har vi samlet en række gode råd til din dyrkning og forårets komme, som du kan læse, mens du venter på at frosten med sikkerhed er væk.

Du får fx en teaser på Køkkenhave à la TagTomat, som er vores udgave af "Bybondens ABC", og som vi de sidste par måneder har arbejdet intenst på at få færdig.
Den er udviklet til Københavns Kommune, men bliver lagt til gratis download for alle, og er en samling af vores bedste tips og tricks til at lave grønne fællesskaber med fokus på dyrkning. Jeg synes selv, det er noget af det bedste formidling - rent dyrkningsmæssigt, vi rent fagligt kan præstere her i 2019.

Til de af jer, som kommer forbi Jagtvej 59 i ny og næ, vil I fra på onsdag kunne se, at vi også har udendørsplanter til jeres altaner, balkoner og baghaver.

Grøn front og glædelig påske til alle!
Mads & hele holdet bag TagTomat

P.S.
Selvom vi nok ikke burde, så er vi gået i gang med at starte en ny BogTomat op med arbejdstitlen "Grow like tomorrow" - og vi satser på at lave en crowdfundingkampagne til bogen efter sommerferien i år. Hvis alt går godt kommer den ud inden jul, og hvis ikke
kan den gives som "blød digital pakke", og leveres i januar 2020.

Forårsklargøring på altanen

Foråret er godt i gang og det gode altanliv kan starte op igen. Få styr på forspiring, pottetyper, klimaforhold og plantevalg samt indretning med lækre og funktionelle altanmøbler.

Dyrkningsmetoder à la TagTomat - blandingskultur og sædskifte

Som en del af vores samarbejde Københavns Kommune, hvor vi har lavet urbane (skole)haver for byens borgere – høj som lav, er vi ved at lægge sidste hånd på det fælles formidlingsmateriale ”Køkkenhave à la TagTomat”. Som teaser får du her afsnittet om dyrkningsmetoder.

Indendørsplanter - nye guides på vores forum

Vi får løbende lagt flere og flere pasningsguides ind til indendørsplanter på forummet, og vi håber, I får passet godt på jeres indendørs planter. Kom gerne med kommentarer og rettelser, hvis vi kommer til at skrive noget forkert.

Flere kurser i kalenderen - altan og dyrkning

På grund af høj efterspørgsel har vi lagt flere kurser i kalenderen, så du kan stadig nå at få hjælp til indretning af din altan eller høre Mads fortælle om dyrkning i byen.
TagTomat_Realdania_2015-09-27_Normann-sloth_RAW8191_1800px-web_i-logo
facebook twitter instagram linkedin pinterest